onsdag den 7. marts 2012

Kapitel 12: 12.4 Pengepolitk og EU (ECB) side 221-222

Pengepolitik og EU (ECB) - side 221-222

Hvordan er det med pengepolitikken i EU, og hvad med renten? Jo, der er 16 medlemslande, som har indført euroen. De resterende 11 EU-lande, som også kaldes ”udelandene”, har beholdt deres nationale valutaer. Danmark deltager sammen med en række af de nye medlemslande i fastkurssamarbejdet ERM2, mens UK og Sverige har et delvist flydende fastkurssystem. For de 16 medlemslande, som har indført euroen, betyder det, at de ikke kan gennemføre deres egen pengepolitik og dermed heller ikke styre renten i deres eget land. Det kræver nemlig en selvstændig valuta, for at et lands centralbank kan styre det nationale pengevæsen og rente.

Hvis to lande har den samme valuta og dermed fælles pengevæsen, vil der ske det, at renterne vil nærme sig hinanden og der vil opstår én fælles rente. Borgerne i de to lande vil flytte penge over grænserne for at opnå de bedste betingelser for deres indlån og udlån.

Altså vil der i en gruppe lande, som har fælles valuta, opstå en fælles rente*. Den fælles valuta medfører, at der skal føres en fælles pengepolitik, hvor man søger at styre den fælles rente i hele valutaområdet. For at styre pengepolitikken i EU er ESCB (The European System of Centralbanks) blevet oprettet.

* Obligationsrenten i euroområdet er ikke den helt samme i alle eurolandene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar