Morten J, Allan og Nicolaj

Forbruger priserne stiger mere end lønningerne, det medfører at købekraften falder. Højeste inflation siden 2008. (3%)
Konkurrenceevnen svækkes.

Rentefaldet sikrer rådighedsbeløbet.

Benzin og mad dyrere

Rentefald sikrer et bedre rådighedsbeløbet 

Forbrugerpriserne er steget ganske markant over det seneste år 

Fra SS og LL

Inflation

Inflation

Læs artiklen "Priserne overhaler lønningerne": http://epn.dk/okonomi2/dk/article2300209.ece

I skal herefter gruppevis skrive 3-5 hovedpunkter i artiklen og poste dem som et kommentar til dette indlæg.

- Mie

ECB’s pengepolitiske instrumenter - Søren

Den overordnede målsætning for ECB er at sikre en stabil prisudvikling, dvs. Undgå inflation. Inflationen må højest være 2 procent årligt, og helst så tæt på de 2 procent som muligt, på den måde kan man fx også nedbringe arbejdsløsheden.

ECB holder øje med forbrugerpriserne i euroområdet, og man ser på væksten i pengemængden. Banken følger også vigtige nøgletal, som fx renteudvikling, lønudvikling, råvarepriser og eurokursen.

ECB’s opgave er altså ikke at fremme beskæftigelsen, med mindre det skader inflationen, så skal til lave en pengepolitik der tilgodeser beskæftigelsen

Deres pengepolitiske instrumenter minder lidt om dem, som anvendes i den danske nationalbank. Ligesom de danske banker kan indsætte overskydende likviditet på en forliokonto til lav rente, har ECB en indlånskonto for bankerne i euroområdet.

Banker der mangler likviditet kan låne af ECB, disse lån har en løbetid på 7 dage. De udbydes til et auktionsprincip, hvor den der giver den højeste rente for de beløb bliver tilgodeset først.

Minimumsbudrenten

Ønsker ECB at stramme pengepolitikken, vil den hæve minimumsbudrenten, så det bliver dyrere at hæve penge i ECB, på den måde kan ECB styre renten på det korte pengemarked.

ECB benytter pengepolitikken til at styre efterspørgslen i euroområdet. I Danmark bruger vi pengepolitiske rentesatser til at styre kronekursen, det hænger sammen med at eurokursen ikke er så vigtig for euroområdet, da regionens handel med omverdenen er ganske lille.

ESCB’s opbygning - Kevin

Der er blevet etableret et samarbejde for at holde styr på pengepolitikken. Dette kaldes for ESCB (The European System of Centralbanks)
ESCB består af alle 27 nationale centralbanker samt den europæiske centralbank (ECB).
samarbejdet i ESCB koordineres af Det generelle Råd, hvor alle 27 landes nationalbanksdirektører er med. Det er her der bliver taget pengepolitiske beslutninger, som har betydning for de 27 EU-lande. F.eks. om ERM2. rådet mødes ca. hver 3. måned.
Hensigten var at rådet skal nedlægges når alle lande i EU får euro.
Der er 11 ”udelande” med deres egen valuta, som så i princippet fører deres egen pengepolitik. Derfor deltager de 11 lande ikke i beslutningerne omkring eurolandenes fælles PP.
styrelsesrådet, som består af de 16 eurolande centralbankchefer samt seks medlemmer fra den europæiske centralbank, varetager PP’en i euroområdet.
beslutninger om rentesatser, intervention på valutamarkedet mv. tages i styrelsesrådet. Styrelsesrådet holder møde ca hver 14 dag, og er ikke forpligtet til at offentliggøre mødereferater.
Samtidig må rådet heller ikke lade sig styre af hjemlige politiske hensyn. ECB må ikke modtage instrukser fra EU-kommissionen eller nogle enkelte regeringer ifølge EU-traktaten. Medlemmer skal tænke på alle frem for kun deres hjemland.
centralankerne kan betragtes som filialer af ECB. De står for ting som bl.a.
-trykning af eurosedler og eurocent,
-omveksling af valuta,
-udlån til lokale banker mv.
de nationale centralbanker kan ikke tage selvstændige PP beslutninger, da ECB styre rentepolitiken.
Den daglige drift af ECB varetages af en direktion på seks medlemmer, som det europæiske råd har udpeget, dvs. stats- og regeringscheferne i EU. De bliver valgt for 8 år, og kan hverken genvælges eller fyres.
i 2003 blev Jean-Claude Trichet fra frankrig direktør. Tanken var at de seks plader skulle deles mellem store og små lande. Men meget tyder på at de store lande vil blive tilgodeset, når der sker udskiftning.

Lige nu er Mario Draghi Formand. Fra 1. nov. 2011 - 31. okt. 2019

ECB's stemmeregler - Kasper

ECB’s stemmeregler

ECB’s Styrelsesråd er et af de mest magtfulde organer i verden, når det gælder beslutninger som påvirker verdensøkonomien.

Styrelsesrådets beslutninger afgøres ved simpelt flertal. Hvert af de deltagende lande har én stemme, det gælder også de 6 direktionsmedlemmer.

Denne struktur blev fastlagt i forbindelse med Maastricht-traktaten i 1991. Dvs. at små økonomiske lande har lige stor indflydelse på de store økonomiske lande. Stemmereglerne tager derved sit udgangspunkt i nationalstaten som selvstændig statsenhed, da alle lande, store som små, er ligestillede.

Men de store økonomiske magter udtrykte deres bekymring om denne stemmefordeling. Der blev derfor i 2003 lavet en ny beslutningsprocedure for ECB, som giver de store lande mere magt, når der tages beslutninger. Den regel betyder, at hvis antallet af eurolande overskrider 18, så træder regelen i kraft.

Denne regel betyder også at de små lande som regel bliver sat ud på sidelinjen, når der skal træffes store økonomiske beslutninger, da deres stemmer ikke vil få indflydelse på den endelige beslutning. 

Styrelsesrådet holder møde hver anden torsdag, hvor man tager stilling til minimumsbudrenten. Finansverdenen er opmærksomme på disse møder. I et tilfælde af at ECB’s styrelsesråd ændrer renten, vil Nationalbanken følge efter med en renteændring i samme størrelsesorden. Dette vil især påvirke husejere med korte lån. 

Kapitel 12: 12.4 Pengepolitk og EU (ECB) side 221-222

Pengepolitik og EU (ECB) - side 221-222

Hvordan er det med pengepolitikken i EU, og hvad med renten? Jo, der er 16 medlemslande, som har indført euroen. De resterende 11 EU-lande, som også kaldes ”udelandene”, har beholdt deres nationale valutaer. Danmark deltager sammen med en række af de nye medlemslande i fastkurssamarbejdet ERM2, mens UK og Sverige har et delvist flydende fastkurssystem. For de 16 medlemslande, som har indført euroen, betyder det, at de ikke kan gennemføre deres egen pengepolitik og dermed heller ikke styre renten i deres eget land. Det kræver nemlig en selvstændig valuta, for at et lands centralbank kan styre det nationale pengevæsen og rente.

Hvis to lande har den samme valuta og dermed fælles pengevæsen, vil der ske det, at renterne vil nærme sig hinanden og der vil opstår én fælles rente. Borgerne i de to lande vil flytte penge over grænserne for at opnå de bedste betingelser for deres indlån og udlån.

Altså vil der i en gruppe lande, som har fælles valuta, opstå en fælles rente*. Den fælles valuta medfører, at der skal føres en fælles pengepolitik, hvor man søger at styre den fælles rente i hele valutaområdet. For at styre pengepolitikken i EU er ESCB (The European System of Centralbanks) blevet oprettet.

* Obligationsrenten i euroområdet er ikke den helt samme i alle eurolandene.